Artikel om nordisk klimapolitik i RÆSON
I artiklen med titlen 'Jens Hoff: På klimaområdet bliver de nordiske lande stadig mere ambitiøse – og mere ens' analyserer Professor på Institut for Statskundskab, Jens Hoff, de nordiske landes miljø- og klimapolitik i perioden fra slutningen af 1990'erne og frem til i dag.
I mere end 20 år – fra slutningen af 1990’erne og til nu – er klimaet for alvor rykket til toppen af den politiske dagsorden, og de nordiske landes klimapolitik har haft mange ligheder. Hvis man ser på politik, der retter sig mod forebyggelse af klimaforandringer, herunder om de nordiske lande har sat konkrete nationale mål for reduktionen af drivhusgasudledninger, bliver det tydeligt, at alle de nordiske landes reduktionsmål er blevet gradvist mere ambitiøse fra underskrivelsen af Kyoto-protokollen i 1997.
Efter Paris-aftalen blev underskrevet i 2015, og med vedtagelsen af klimalove i både Danmark, Sverige og Finland i perioden 2017 til 2020 synes graden af ensartethed i de nordiske landes miljø- og klimapoltik endda at være styrket på mange måder. Derudover er der en betydelig større grad af ensretning mellem de nordiske landes målsætninger for reduktionen af drivhusgasser fra 2020 og fremefter, end der var i Kyoto-protokollens første forpligtelsesperiode 2008 – 2012, fremgår det ifølge artiklen.